Operation zeppeliner

Da Mikkels storebror bliver indkaldt til Sikringsstyrken for at forsvare Danmark i tilfælde af angreb, ser sommeren lang og kedelig ud for Mikkel. Heldigvis er hans gode ven, Kristian, hjemme og sammen sætter de sig for at holde øje med Køge Bugt. De har nemlig hørt, at tyskerne sender deres luftskibe ind over Danmark, selv om de ikke er med i krigen. Men det er ikke det eneste, de skal holde øje med, for snart vrimler det både soldater, ubåde og torpedobåde …